Der findes utallige grunde til, at du bør stoppe med at ryge. Det er dog ikke altid lige let at lægge cigaretterne på hylden. Derfor får du her et par gode råd til, hvordan du effektivt siger farvel til cigaretterne én gang for alle.

#1: Søg om hjælp hos din læge

Hvis du har svært ved at stoppe med at ryge, kan det være en fordel at søge hjælp hos lægen. Din læge kan hjælpe dig med at gennemgå alle de muligheder, du har, i forhold til rygestopsmidler.

#2: En e-cigaret kan tage den værste trang

Kan du slet ikke undvære følelsen af at ryge? Så kan det være en idé at købe en e-cigaret med en e-væske, du godt kan lide. Den simulerer følelsen af at inhalere tobaksrøg, men i stedet er det en væske, der fordamper, du inhalerer.

#3: Stop i en periode

Det kan være en god idé, hvis du ikke stopper permanent med at ryge i første omgang. Det kan være vanskeligt at lægge cigaretterne på hylden fra den ene dag til den anden. Især tanken, om at man aldrig nogensinde kommer til at ryge igen, kan være svært at forholde sig til. Beslut dig for, at du stopper for en periode, og så begynder igen. Når du har gjort det et par gange, har du lettere ved at komme i gang igen.

 

#4: Fortæl folk om dit rygestop

Det bedste, du kan gøre, er, at du fortæller dem, du har omkring dig, om dit rygestop. Det er en god idé, fordi du har nogle, der kan støtte dig – og samtidig føler du måske, at du skal leve op til deres forventninger, hvilket kan hjælpe dig, hvis du i et svagt øjeblik tvivler på dit rygestop.

#5: Dyrk motion

I mange tilfælde er det godt at bytte sin dårlige vane ud med en god én. Begynd at dyrke motion; det vil give dig mere selvtillid og kan hjælpe dig med virkelig at føle en forandring.