Så faldt den første sne, og det betyder, at julen er på vej. Hvad med at komme den travle december i forkøbet og få indkøbt i god tid. Her er danske webshops virkelig din ven, da det er gennemskueligt i forhold til tilbud, de pakker ofte ind, og så får du leveret lige til døren. Det kunne ikke være meget lettere. Vi giver dig 5 tips til, hvad der er moderne hos ungerne i år.

 

Nerf Guns – det bløde skum-våben

NERF står egentlig for Non-Expanding-Recreational-Foam og er et våben, som præcist skyder aflang pile, som ikke gør hverken skade eller ondt, når de rammer. Våbnene kommer i rigtig mange varianter, det være sig fra de små pistoler til de store stativ-monterede maskingevær, og de bruger alle de samme patroner, så der er rigtig mulighed for at få en god kamp stablet på benene derhjemme.

LEGO – Legen uden grænser

Den danske stolthed går vi naturligvis ikke udenom. LEGOs univers er enormt og rummer alt et barn kan ønske sig. Star Wars, som fortæller om rumvæsener og stjernekrige og fænger drengene eller LEGO Friends, som samler pigernes univers i et lyserødt eventyr. Varianterne er mange, og det bedste ved LEGO er, at når legen er færdig, så bygger du bare noget nyt, og så starter en ny leg. LEGO Technic kunne også sagtens være en god gave til far. 

Playmobil – En genfødt klassiker

Vi har nok alle haft Playmobil, da vi var børn. LEGO’s store konkurrent giver dig rig mulighed for at sammesætte dine egne eventyr, da plastiklegetøjet rummer rigtig mange sammensætningsmuligheder, og så passer alting til alt. Din piratfigur passer ind i din brandbil og omvendt. Så her er det kun fantasien, der sætter begrænsninger.

BRIO – de mindstes favorit

Til de mindste børn er BRIO legetøj en sikker succes. Legetøjet er af træ og detaljegraden er lav, men ikke desto mindre rummer det hundredevis af gode legetimer. Særligt togbanen kan få en anbefaling med fra redaktionen, hvor flere af de ansattes børn har sådan en der hjemme.

Barbie – historien uden ende

Hvordan holder den vestlige verdens skønhedsideal sig så stærkt i vores erindring? Barbie spiller nok en rolle. Hun er i hvertfald dukken over dem alle. Og det er et sikkert valg, når der skal gives en pyntegave. Både drenge og piger leger godt med Barbie og Ken, og der er et uendeligt virkeligt univers af poolhuse, sportsvogne, kjoler og et væld af accesories.