Vi tager billeder som aldrig før. Vi har hele tiden vores kamera med i lommen i form af vores smartphones, der i langt de fleste tilfælde tager forrygende billeder. I takt med at alle vores billeder er blevet digitale, er der dog nok også nogen der vil mene, at vi ikke får nok ud af dem.

I mange tilfælde ender billederne nemlig med kun at ligge på vores telefoner og computere og måske sociale medier. Så selvom vi har adgang til dem, så kigger vi ikke på dem i det daglige.

Her har vi samlet 5 tips til at få mere ud af dine billeder og minder i det daglige.

Få plakater

Du har garanteret en masse flotte billeder af natur og lignende. Overvej at få lavet dem til små plakater og hæng dem op som kunst på væggene. Det er anderledes, det er personligt, og du har en historie forbundet med billederne.

Print “polaroid” billeder

Er du en lille smule kyndig i photoshop, kan du let sætte en lille polaroidramme på dine billeder og printe dem ud. På den måde kan du lave en super fed collage eller hænge dem op i klemmer på en snor. At printe kan dog være dyrt i den kvalitet, så det kan ofte betale sig at købe dem online, hvor du kan spare mange penge.

Lav fotobøger

Fotobøger er noget af det man kan tage frem igen og igen og sidde og kigge i. Hvis du har en mærkedag som et bryllup, en barnedåb eller lignende, så så billederne lavet til en fotobog, som i kan tage frem og kigge i om mange år.

Få fremkaldt billederne

Det lyder måske meget banalt, men det kan være en rigtig god ide at få fremkaldt billeder, da der bare er noget andet ved at sidde med fysiske billeder, end ved at have dem liggende online.

Sorter dem i mapper

Hvis du har dem liggende digitalt, så få dem i mapper, så du lettere kan holde styr på dem. Så er det også mere indbydende at kigge på dem.