Generelt er ledigheden lav i Danmark, men corona krisen har naturligvis sat sine spor, og der er flere end tidligere der går ledige i øjeblikket. Forhåbentlig er det noget, der kommer til at komme tilbage på et normalt niveau igen snarest. Det betyder dog også, at hvis man er nyuddannet, som der er mange der netop er blevet, kan det være svært at komme ind på arbejdsmarkdet.

Her er 5 gode tips til hvordan du får en fod inden for, så starten på din karriere kan komme i gang.

Brug dit netværk

Lad være med at tænke så meget over, hvad andre kan tænke om dig, hvis du spørger om hjælp. Spørg ud i dit netværk om nogen kender nogen, der kunne have brug for dine kompetencer. Man ved aldrig hvem der lige kender nogen.

Meld dig ind i et vikarbureau

At være vikar er en rigtig god måde at få en fod inden for på. Hvis man gør det godt som vikar, er det det perfekte visitkort. Samtidig giver det uvurderlig erhvervserfaring at have arbejdet som vikar. Der findes mange generelle vikarbureauer, og så er der dem der er mere specialiseret. Du kan finde vikarbureauer for socialrådgivere, lærere og meget andet.

Gå udenfor dit felt

Lad være med at tænke for meget i kasser, når du skal søge dit første arbejde. Der sker ikke noget ved at tage et arbejde der ikke nødvendigvis lige præcis er inden for dit felt. Det er bedre at arbejde med noget lidt andet, end ikke at arbejde. Både økonomisk og for dit CV’s skyld.

Gør dig synlig

Brug LinkedIn synligt, bliv bedre til at markedsføre dig selv. Det er sådan noget der giver afkast på den lange bane. Arbejdsgivere søger måske lidt oplysninger om en, inden de ansætter. Sørg for at det de finder er godt.

Lav en hjemmeside

Lav en hjemmeside for dig selv, hvor du viser lidt om hvad det er du kan og hvad du kan tilbyde. Hvis en arbejdsgiver søger på dit navn, er det nok den de vil falde over.