Det regner, er koldt og blæser udenfor. Derfor er der mange, der fejrer efterårsferien indendøre. Dog er det ikke kun en dårlig ting, at det regner udenfor. I hvert fald ikke, hvis du formår at udnytte regnvejret fuldt ud. Der er nemlig mange muligheder, når det kommer til at udnytte regnvandet, og derfor får du her fem gode tips til, hvordan du får det maksimale udbytte ud af regnvejret.

1. Faskiner — Hjælp regnvandet ned i jorden

En regnvandsfaskine er en slags kasse, der er nedgravet i jorden. Formålet med faskinen er, at du kan holde regnvandet på din grund, og lade det sive ned i jorden, i stedet for at sive ned i kloakken. Det smarte ved dette, er at jorden fugtes, samt du medvirker til at løse problemerne med oversvømmelser. Læs mere om det her.

2. Saml regnvandet i en tønde

Hvis du samler regnvandet i en regnvandsbeholder, så kan du spare på udgifterne til vand. Brug vandet fra regnvandsbeholderen, når der skal vandet planter, eller der skal bruges vand til noget andet i haven.

3. Tag bad i regnvandet

Dette tip egner sig bedst til sommeren. Men hvis du gemmer regnvandet i din regnvandsbeholder, så kan du bruge det til at bade i om sommeren, hvis du har et udendørs brusebad. Og sådan et er relativt let at lave. Desuden er det dejligt at bade under åben himmel om sommeren.

4. Toiletskylning

Du kan sagtens bruge regnvandet til at skylle ud i toilettet nu. Det har den store fordel, at du slipper for, at kalk ophobes i toilettet. Regnvand indeholder nemlig ikke så meget kalk som det vand, der kommer ud af vandhanen. Derved bliver det altså også lettere at holde toiletkummen ren, så du sparer på regngøringsmiddel.

5. Autovanding

Dette punkt skal ses i forlængelse af punkt to; at samle regnvandet i en regntønde. Her kan du forbinde et rør, der går fra regnvandstønden og over til dit drivhus. Køb en tidsindstillet vander, så du ikke behøver at bekymre dig om at vande planterne.