Der er mange ting, der er vigtige for vores sundhed. Ting som motion og kost, ikke at ryge, ikke at drikke for meget og lignende ting, er naturligvis noget der vejer meget tungt i forhold til at holdes vores kroppe sunde. Der er dog også mange andre faktorer der spiller i forhold til vores generelle sundhed, to af de vigtigste af de “andre” faktorer er en sund psykisk balance og så ikke mindst søvn.
Faktisk spiller søvn en langt større rolle i vores sundhed, end mange lige går og tror. Får man ikke nok søvn, kan kroppen ikke arbejde optimalt, da den ikke bliver restitueret ordentligt. Sover du dårligt, får du ikke det optimale ud af din søvn, og så svarer det til, at du ikke får nok søvn. Med andre ord er søvn meget vigtig hvis du vil have et godt helbred.
Forhåbentlig er du en af dem, der ikke har problemer med at sove, og hver nat får en rigtig god nats søvn, men hvis ikke, er der her 5 gode tips til hvordan du får en bedre søvn.
Sørg for at der er køligt i soveværelset
Det er ikke sundt at sove i for varme omgivelser, det er langt bedre at der er køligt, hvilket også gør, at kroppen forbrænder bedre. Det kan være svært at justere varmen om sommeren, men om vinteren er det let, det handler bare om, ikke at skrue så meget op for varmen.
Hold det mørkt
I et soveværelse bør der være så mørkt som overhovedet muligt, for at få den bedste søvn. Køb nogle gode rullegardiner, eventuelt med mørklægning, hvis er nødvendigt i sommerhalvåret.
Drop alt elektronik
TV lige inden søvn er ikke godt for søvnen, ligesom tablets og andet bør være bandlyst i soveværelset.
Sov afklædt
Det er sundt at sove med så lidt tøj på som muligt. Faktisk viser mange undersøgelser, at det er bedst at sove nøgen, da huden har godt af at blive luftet.
Ha’ sengetider
Vi mennesker er vanedyr, så hvis du går i seng på samme tid hver dag, vil din krop hurtigt vænne sig til, at det er på det tidspunkt, at den skal lukke ned.