At skulle sælge sit hus er for langt de fleste mennesker en kæmpe stor ting i deres liv, og ofte kun noget skal gøres et par gange. For rigtig mange er det også forbundet med mange overvejelser, ikke mindst økonomisk, da det for mange mere eller mindre kan være hele formuen der er bundet i murstenene. Derfor er de fleste naturligvis også interesseret i at få så meget som overhovedet for deres hus, når de skal sælge det.
Der er naturligvis rigtig mange faktorer, der spiller ind i forhold til prisen. De fleste kender nok udtrykket: Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, og det er da også mere eller mindre det eneste, man ikke selv kan gøre en forskel ved, for mens man kan lave mange forbedringer og lignende, så kan man ikke ændre ved, hvor huset ligger placeret.
Der findes mange ting man kan lave på et hus, hvilket giver det mere værdi, hvis det måske fremstår lidt slidt. Det er dog vigtigt at huske på, at huset sandsynligvis ikke bliver 150.000 kroner mere værd, fordi du bruger 150.000 kroner på et nyt køkken. Det handler om at lave mindre forbedringer og udsmykninger, der giver en stor effekt. Her får du fem tips til hvordan du måske kan få mere for dit hus, eller hjælpe med at få det solgt, hvis det har være til salg længe.
1: Ud med møblerne
Når potentielle købere skal se huset, er det en god ide at huset for det første er ryddet op, og at der ikke er fyldt med møbler, da det får huset til at se mindre ud, end det egentlig er.
2: Få vandskuret eller sandblæst huset
Kontakt en murer og få en pris på at få vandskuret huset. Det er ofte en rimelig overkommelig udgift, og et hus i en mere neutral farve er ofte lettere at sælge.
3: Få k’erne væk
Det kan sjældent betale sig med de store renoveringer i forhold til at få udgifterne hjem, men sørg for at der ikke er graverende skader og K-anmærkninger, da disse kan skræmme potentielle, selvom der egentlig er tale om småting.
4: Lad vær med at lave for meget selv
Det kan være tillokkende at lave en masse ting selv, men medmindre du har fuldstændig styr på hvad du laver, så giv din indre gør-det-selv mand fri, og hyr professionelle til det – og husk håndværkerfradraget.
5: Åbn dører og eventuelt vinduer ved fremvisning
Dette er det letteste og billigste råd, men når der er fremvisning, kan det være en rigtig god ide at have åbne døre, da det får huset til at virke større. Åbne vinduer (hvis det er godt vejr og der ikke er larm), giver en fornemmelse af friskhed hvilket får huset til at vire mere indbydeden.