Det er naturligvis triste omstændigheder, når vi mister en person, som vi har haft en stærk relation til i livet. Og er du en af de nærmeste familiemedlemmer, får du også typisk den opgave, der ligger i at arrangere begravelsen.

Det at arrangere en begravelse kan være en smule uoverskueligt, hvis man ikke har prøvet det før, og derfor bringer vi 5 tips til dig i denne artikel.

1 – Brug en bedemand

Det er ganske normalt, at man i Danmark bruger en bedemand i forbindelse med at få styr på en begravelse. Der er nemlig ikke bare forhold, som skal arrangeres i forbindelse med kirken og i forhold til ceremonien, men også lovmæssige krav, der skal leves op til – ligesom der skal arrangeres gravsten, blomster, dødsannonce og meget mere. Her er bedemanden en god hjælper. Du kan finde din egen bedemand på denne hjemmeside.

2 – Aflæs Min Sidste Vilje

Min Sidste Vilje er et dokument, som den afdøde kan have udfyldt og efterladt sig. Heri kan man som pårørende læse, hvis den afdøde havde specifikke ønsker til sin begravelse. Det er ikke bare med til at sikre, den afdøde får en afsked efter sit eget hoved, men også at familien ikke ender i diskussioner om ”hvad den afdøde ville foretrække”.

3 – Tag dig god tid og snak med præsten

En del af ceremonien i kirken består af, at præsten holder en mindetale. Denne kan kun blive så god, som familien hjælper med at gøre den. Forud for begravelsen har man nemlig en samtale med præsten om den afdøde og personens liv. På den måde kan man forsyne præsten med stikord og anekdoter, som kan indgå i den afskedstale, som der er tale om.

4 – Husk at man gerne må mindes med et smil

Det er ikke sjovt at skulle til en begravelse. Der er mange følelser på spil, og man vil i mange tilfælde ikke have lyst til at sige farvel. Men husk at det i mange tilfælde også handler om at sende en ældre person afsted, som har levet et godt liv og fået fred. Her er det om at huske de gode sider og sjove historier, så man mindes personen på den rette måde og ikke drukner i sorg. Det er helt okay at finde de gode minder frem.

5 – Sørg gerne for mindesamvær efter begravelsen

Efter begravelsen kan det være en rigtig god idé med mindesamvær. Måske mange af de pårørende komme langvejs fra for at sige farvel. Derfor er det en god anledning at mødes hele familien og venner af den afdøde til mindesamvær, hvor man taler ud sammen og mindes samlet med de mennesker, man har kær.