Hvorfor virker nogle parforhold som perfekte hele vejen igennem, mens andre er fyldt med stridigheder og bliver opløst efter kort tid? Det kræver en indsats at holde liv i parforholdet, og her får du 5 gode tips til, hvordan du gør det.
#1: Drop kæresteaftenen
Når du har en fast aftale med din kæreste omkring en aften, hvor det hele handler om jer, ender det med at blive trivielt og kedeligt. I et velfungerende parforhold er der ikke behov for at have en fast aftale. Udfordr hinanden og prøv nogle ting, der er nye for jer begge. Det er det, der udvikler jeres forhold.
#2: Hav det sjovt
Det er vigtigt, at I har det sjovt, når I er sammen. Lad være med at tage tingene så seriøst. Især når det kommer til jeres parforhold. Grin af hinandens fejl og træk på skuldrene – det er sundt.
#3: Arbejd for jeres forhold
Hvis der er noget, der ikke kører, så tag problemerne seriøst i stedet for at ignorere dem. Tag eventuelt til parterapi, hvis det er dét, der skal til. I finder en dygtig parterapeut her.
#4: Det er ok at være uvenner
Har du gennem et stykke tid oplevet, at du bliver hurtigt irriteret på din kæreste, skal du ikke tage det som et tegn på, at I vokser fra hinanden. Det er næsten altid et tegn på, at I er kommet tættere på hinanden og ikke længere er bange for at udtrykke jeres oprigtige mening.
#5: Bliv venner med din partners venner
Det er vigtigt at være en del af din partners netværk. Faktisk er det næsten lige så vigtigt for dit parforhold som at have et godt forhold til din partners familie. Jo bedre og stærkere forhold, du har til din partners omgangskreds, des bedre bliver jeres forhold på længere sigt. Så næste gang, din kæreste spørger om du vil med, bør du sige ja.