Ømme muskler efter hård fysisk aktivitet er noget, de fleste af os kender til. Trætte og ømme muskler kan nok ikke helt undgås, men heldigvis kan du selv gøre en indsats for at fremme din restitutionsproces. Her er fem bud på, hvordan du fremover kan restituere hurtigere.
#1 – Proteinshake kort efter endt træning
Under hård træning nedbrydes musklerne, og de har derfor brug for hurtige proteiner for at kunne genopbygge sig selv. Derfor er det en god ide at fodre dem med en proteinshake umiddelbart efter træningen – også selvom din hensigt ikke er at blive større.
#2 – Kompressionstøj
Kompressionstøj klemmer på bestemte muskelområder, så hævelse og væske i benene reduceres. Trykket øger blodgennemstrømningen, hvilket hjælper musklerne til at restituere hurtigere. Efter en lang og hård løbetur kan du med fordel iføre dig recovery boots, som anvender komprimeret luft til at massere eller fjerne væske og hævelse i benene.
#3 – Massage
Det er meget effektivt at få masseret de ømme muskler. Gennem massage udskilles affaldsstoffer fra kroppen og musklerne bliver hurtigere friske igen. Det er måske ikke muligt at få massage efter hvert træningspas, men det er en god ide at blive det med jævne mellemrum.
#4 – Spis rigtigt
Kost spiller også en væsentlig rolle i forbindelse med restitution, og den rigtige kost styrker processen. Efter træning bør du indtage sunde proteinholdige måltider, som kan hjælpe din restitutionsproces godt i gang. Det er altså en god ide at undgå slik og andre søde sager, selvom det kan være fristende.
#5 – Søvn og hvile
Det sidste tip er muligvis meget banalt, men ikke desto mindre uhyre effektivt. Hvis din krop skal restituere optimalt, gælder det om at lave så lidt som muligt. Smid dig på sofaen med benene oppe eller gå i seng. Søvn er afgørende og måske det vigtigste, når det kommer til restitution af ømme muskler.