Vores tænder skal holde hele livet – og det gør de kun, hvis vi passer godt på dem. Her har vi samlet 5 tips til at holde tænderne sunde hele livet igennem.

 

God mundhygiejne

En god mundhygiejne er essentiel, hvis man gerne vil have sunde tænder. En god mundhygiejne består blandt andet af at børste tænder grundigt 2 gange om dagen i min. 2-3 minutter ad gangen – og faktisk vil det også være en fordel at børste tænder både før og efter alle måltider. Det er desuden en god idé at bruge en tandpasta, der indeholder fluor, da det holder bakterierne væk – og så er det også vigtigt, at man ikke skyller munden efter tandbørstningen, da fluor virker bedst, hvis tandpastaen bliver siddende lidt på tænderne. Det er også vigtigt, at man husker at holde mellemrummene rene med tandtråd og tandstikkere.

 

Brug tandhygiejnisk tyggegummi

Hvis du er stor fan af tyggegummi, så hold dig fra tyggegummi med sukker. Sukker er ikke godt for tænderne – det giver huller i tænderne. Du kan få et stort udvalg af tandhygiejnisk tyggegummi, som faktisk beskytter tænderne mod huller – og det kan du købe hos din tandlæge. Du behøver derfor ikke opgive tyggegummi, så længe du bare skifter til et sundere alternativ.

 

Regelmæssige besøg hos tandlægen

Regelmæssige besøg hos tandlægen kan fange problemer i opløbet, inden det er for sent. Din tandlæge kan nemlig vejlede dig med hensyn til bedst mulig forebyggelse og løse små problemer, der måtte opstå. Det sparer dig en masse penge på tandlægeregningen, men det holder også dine tænder sunde hele livet igennem. Hvis du mangler en tandlæge, så kan du med fordel kontakte Nord-Smil, som er en meget dygtig og samtidig billig tandlæge i Odense.

 

Skær ned på søde sager

Vi ved det alle sammen, men alligevel kan det være svært at holde sig væk fra sukkeret. Det er dog en kæmpe fordel for dine tænder, hvis du holder dig fra sukkerholdige drikke som blandt andet sodavand, saft og juice. Det kan nemlig afsyre din tænder (selv de sukkerfrie varianter), og det kan medføre huller og kuldefølsomhed. Det er derfor bedst at drikke vand, når du er tørstig.

 

Stop med at ryge

Daglig rygning øger risikoen for paradentose, og det betyder, at rygere faktisk har større chance for at miste tænderne end ikke-rygere. Rygning fører dog også til kosmetiske gener i form af misfarvning af tænder og fyldninger. Det er derfor en god idé at stoppe med at ryge, hvis man gerne vil have sunde tænder.