Hvis du enten er kreativt anlagt, eller du gerne vil arbejde mere med det kreative, går du sikkert hele tiden og spekulerer i, hvad dit næste projekt skal være. Det gode ved at være kreativ er nemlig, at det er en belønnende hobby, som gerne avler mere lyst til at gennemføre projekter. Det kan være både store og små af slagsen, for det handler om at blive bedre til det, du allerede kan, men også at lære noget nyt undervejs. At være kreativ er en udvikling. Du kommer hele tiden til at lære nye, smarte måder at bruge din kreativitet på. Du kan finde flere gode idéer til nye projekter her. Nogle gange er det mindre projekter, hvor du udvikler dine evner til at arbejde i det små, mens du andre gange kan bruge dine kreative evner til større projekter.
Tre personlige ting til din hverdag
Når du bruger kreativiteten i din hverdag, betyder det også, at du får flere personlige ting, du selv har skabt. Du kan for eksempel gøre det lidt sjovere at spille yatzy med dine helt egne terninger. Du skal blot bruge nogle helt simple ting fra din kreativitets-skuffe som nogle gamle terninger, noget silikone, noget maling og noget sandpapir. Med simple trin, kan du lave nogle rigtig fine terninger, der er helt dine egne. Alternativt kan du lave dine egne smykker eller en kalender, der er helt din egen.
Brug dæk kreativt og brug folie i stedet for maling
Hvis du har tiden til et lidt større projekt, kan du pifte dit hjem op ved at bruge folie i stedet for maling. Det er en hurtigere måde at gøre det hele mere spændende, end hvis du skulle male, og der er masser af muligheder. Du kan bruge folie til at gøre dine skabsoverflader mere spændende, men du kan også bruge det til at skabe dine egne vægmærker, der kommer til at pynte derhjemme. Det er kun din egen kreativitet, der sætter grænserne.
Hvis du samtidig går med en tanke om, at det er en skam at smide dine gamle bildæk ud, kan du bruge dækkene kreativt. Du kan for eksempel bruge dækkene til at lave gynger, som børnene kan tage en svingtur i. Du kan også bruge dækkene dekorativt til at lave rustikke plantekasser, som du kan sætte flotte planter eller blomsterbede i.