Der er faktisk en del overvejelser, eller tanker I skal gøre Jer, når det drejer sig om, hvorvidt børnene skal bære smykker eller ej og ikke mindst hvilke typer smykker, de kære små vil bære i forskellige sammenhæng.
Det er overvejelser,der kan tages, når tiden kommer, hvor barnet selv begynder at efterspørge smykker af forskellig art.

Vi kan på det kraftigste advare imod smykker til de allermindste børn, da der kan være risiko for slemme skader og oplevelser i forbindelse med uheld!
Smykker kan sidde fast i ting eller forsøges slugt og derved sidder fast i halsen.

Børn er stolte af deres smykker

Måske har I selv gjort det, og ellers kender I sikkert et barn, der stolt har fremvist deres ”første” smykker til stort set alle voksne. Den nye halskæde eller armbånd med et sødt lille vedhæng eller deres første huller i ørerne med nu nye øreringe.
Børnene er stolte og føler, de nu er blevet rigtig store.

Det er også derfor vi synes, at når børn skal have deres første smykker, så skal det altså også være nogle smykker af god kvalitet, da mange gemmer deres smykker i mange mange år. For der er formentlig mange minder forbundet med lige præcis de smykker.
smykke mester
Så når du overvejer at købe smykker til børn, uanset om det er til dine egne eller bekendtes børn, så køb smykkerne i en forholdsvis god kvalitet.
Følger der historie med til smykkerne, så bliver de fleste børn ekstra stolte over deres nye udsmykning. Men vendt med at dele arvesmykkerne ud til børnene, inden de når en vis alder, så smykkerne ikke forsvinder i sandkassen…

Har børn præferencer, når det kommer til smykker?

Vi hverken kan eller skal forvente, at børn har særlige præferencer, når det kommer til smykke valget.
Om det er guld, sølv, platin eller forgyldt, kigger de ikke så meget på. Det der betyder mest, er nok gode følelse af smykker, som de måske selv har været med til at købe, eller fået af en de ser op til.

Find smykker der passer til barnet, for det gør oftest børnene stolte. Dette er nemmest at gøre med forskellige vedhæng til halskæden, armbåndet eller ankelkæden.
Dyrker barnet en bestemt sport, kan der købes vedhæng med en ketcher, bold eller lignende. Det kan også være barnets stjernetegn eller dyr, hvis det er der barnets interesser er.
Måske kan et vedhæng endda være med til at skabe nye interesser og ønsket om at fordybe sig i, hvad denne ting nu betyder.

Der findes utallige former for forskelligt vedhæng, der kan gøre både børn og voksne glade. Et sted hvor udvalget er ekstra stort er hos webshoppen SmykkeMester. Der findes smykker til enhver smag og samtidig også i flere prisklasser.

Kvalitet frem for kvantitet

Vi har tidligere nævnt, at smykker ofte gemmes i længere tid, da der kan være gode og stolte minder forbundet med sine første smykker. Derfor vurderer vi også, at du i længden vinder en hel del ved at give smykker af god kvalitet.
Spring let hen over de billigste smykker, og helt over de smykker du finder på et marked. De er ofte billigere, fordi der bruges et billigere produkt, som eksempelvis nikkel, under fremstillingen.
Nikkel kan give det der hedder nikkelallergi. Dvs. at det kan medføre kløe og eksem.

Kvalitetssmykker holder længere og bedre. Måske det netop bliver det smykke, der i fremtiden bliver et arvestykke.

Lær børnene at passe sine smykker

Du kan forlænge levetiden og glansen på Jeres smykker, hvis der passes ordentligt på dem.
Lær børnene at tage hånd om egne smykker og du vil måske undgå at købe nye smykker så ofte.
De gode råd er:
-Tag smykkerne af, når de går i bad og i seng
-Puds og vedligehold smykkerne med de rette produkter
-Opbevar de smykker der ikke bæres i et smykkeskrin

Med disse råd, så holdes glansen på smykkerne længere og det vil forblive smykker, der kan bruges i mange mange år.

Håber I kan bruge rådene og idéerne, så børnene får de bedste oplevelser og minder omkring deres start med smykker.