Hvilken seng skal du vælge? Få tips her
Når det kommer til soveværelset og indkøb af senge og madrasser, kan det for nogle godt være lidt af en jungle at skulle finde rundt i. Alle ønsker at sove godt og komfortabelt, og derfor er det for mange også vigtigt at finde den helt rigtige seng. Men hvilken seng skal man vælge og hvad har lige netop min krop brug for? Der kan være mange spørgsmål forbundet med et sengekøb, og derfor er det en god idé at søge eksperthjælp. Eksperterne kan nemlig hjælpe dig med at finde den seng der passer til dig, samt hjælpe med at afgøre om elevationssenge f.eks. er det oplagte valg til dig.
Optimer din madras og få en bedre nattesøvn
Der er mange fordele ved at vælge en topmadras. Først og fremmest er det en af de billigste dele ved sengen, og da topmadrassen samtidig også er den der bliver hurtigst slidt, er det billigere at skulle udskifte den end andre dele af sengen. Derudover er topmadrassen den der er tættest på dig, når du sover, og dermed er det også topmadrassen der har stor betydning for din nattesøvn. Har du f.eks. behov for en mere hård madras for at sove bedre, kan en topmadras med latex være en god mulighed. Ønsker du derimod en meget blød madras, vil en topmadras af memory-skum være et oplagt valg. Memory-skum er et meget blødt materiale, og vil give dig en følelse af at “synke” helt ned i sengen.
Valget af topmadras afhænger også af andre elementer som fx, hvor varmt du har det om natten. Mange har det nemlig varmt om natten og svært ved at komme af med varmen. Heldigvis findes der også topmadrasser, der hjælper dig med at komme af med varmen, så du ikke vågner om natten grundet temperaturen og varme.