Mange mennesker kan have en drøm om at eje sin egen restaurant eller café – dog er det ikke altid den nemmeste opgave at få drømmen til at gå i opfyldelse, og mange siger også at restaurationsbranchen er en hård branche at være i. Derfor får du her nogle råd til, hvordan du opstarter din egen restaurant eller café.

Konceptudvikling

Beslut hvilket koncept du vil drive – vil du servere italiensk mad på en intim restaurant? Vil du drive en kaffebiks med et udendørsområde med fine borde og stole i en hyggelig gårdhave? Vil du sælge lækre isdesserter i smukke lokaler med farverige omgivelser? Et besøg i en restaurant eller café handler ikke kun om det mad og drikke, der serveres, men også om at gæsterne får en god oplevelse i hyggelige og pæne omgivelser – og udseendet skal gerne harmonere med det spiselige og/eller drikkelige.

Målgruppe

Hvem er dine gæster? Hvis du har dette på plads, kan du nemmere opfylde deres behov. Den bedste tommelfingerregel i denne forbindelse er, at hvis du forsøger at tilfredsstille alle, kan du ikke tilfredsstille nogen. Det betyder at du ikke vil kunne dække hundrede procent af det pågældende marked. Sørg derfor for, at du kun har fokus på de fem til ti procent af markedet, som du vil kunne få mulighed for at få.

Konkurrenter

Kend dine konkurrenter. Det bliver en svær opgave at få eksempelvis din nye kaffebar op at køre, hvis der i forvejen ligger en anden kaffebar 300 meter længere nede ad gaden. Det er en god idé at undersøge, om nogenlunde det samme koncept ligger indenfor en radius af cirka fem kilometer, fra din snart nyåbnede restauration.

Lovgivning

Få styr på lovgivningen hurtigst muligt. Skal du servere alkohol, skal du for eksempel have en alkoholbevilling. Vær også obs på fødevarekontrol, forsikring, næringsbrev og næringsbasen.