Dine tænder er vigtige og skal helst holde hele livet. Derfor skal du sørge for, at de er sunde, hvide og fri for huller. Men hvordan? Få tips og tricks til en bedre tandhygiejne.
Dengang man bare havde mælketænder, var det ikke så vigtigt. Måske glædede man sig ligefrem til at få rokketænder, og man viste stolt det tomme rum mellem to tænder frem til vennerne i skoleklassen.
Men når først, man har fået de berygtede voksentænder, er det altså bare at passe på dem. Heldigvis er der mange dagligdags ting, man kan gøre for at holde sine tænder sunde og glade, så de ikke hviner og piner.
Et smil til en tandpasta-reklame
Et sundt smil er et smukt smil, og selvom du er voksen og ikke længere bliver tilbudt at få tilrettet dine tænder med togskinner, er der mange ting, du kan gøre for at få et smukt smil. Og det er faktisk vigtigt, at du er glad for dit smil, for det er sundt at smile, og det gør man altså mest, hvis man ikke er for selvbevidst om de skæve fortænder.
Tandregulering i København findes i mange afskygninger, og det handler bare om, at finde et sted og en løsning, der er rigtigt for dig. Måske kan du få en helt diskret og gennemsigtig natbøjle, som du kun behøver at bruge, når du sover?
En spa-oplevelse hos tandlægen
Ud over at holde igen med bland-selv-slikket og colaen, er det selvfølgelig også rigtig vigtigt, at du går til tandlægen en gang imellem. Det kan afholde mange, at de har tandlægeskræk, og hvis du også kan have det lidt svært med at gå til tandlægen, kan det være rigtig fornuftigt at bruge noget tid på at finde den rigtige tandlæge.
Tandlæge besøg behøver ikke at være frygtelige, og du kan finde en klinik, der er specialiseret i tandlægeskræk. Du kan også finde nogen, der går lidt op i at gøre ventetiden rar, med te, kaffe og bløde stole, og det gør faktisk en stor forskel for, om du er afslappet, når du lander i tandlægestolen.