Mange danskere bliver hvert år ramt af vandskader, og det er ofte både dyrt og tidskrævende at få fikset disse skader igen. Vandskader kan opstå af flere forskellige grunde, både af naturlige årsager som storme og kraftigt regnvejr, men kan også opstå som følge af rør og vandsystemer i hjemmet, der enten er utætte eller dårligt installeret. Herunder kan du læse nogle tips til at undgå vandskader i din bolig.
Forbered dig, når du ved, at uvejret kommer
En af de mest normale grunde til at en vandskade opstår i et hjem, er grundet naturlige årsager som uvejr og kraftige regnskyl. Ofte er det især folk, der har en kælder, der er i farezonen, men vandskaderne begrænser sig ikke just derefter. Det er altså alle hjem, der kan blive ramt af en vandskade. Der er nogle ting, du kan gøre, inden uvejret rammer for at forebygge en vandskade: Du kan rense tagrender og riste, du skal lukke vinduerne, da forsikringerne som regel ikke dækker for vandskader, hvis der har været åbne vinduer, og du skal løfte så mange ting væk fra dit kældergulv, som overhovedet muligt.
Håndværksmæssige forudsætninger
Det er ikke kun voldsomt uvejr, der kan være skyld i en vandskade i dit hjem. Det kan også være brud eller utætheder på de rør, der fører vandet rundt igennem dit hjem. Der skal ikke et stort brud til, før det resulterer i en vandskade, der hurtigt kan blive meget alvorlig. Derfor er det enormt vigtigt, at alle rørene i dit hjem er installeret korrekt, og helst af en professionel.
Hvis uheldet har været ude
Har du været ude for en vandskade, bør du ringe til dit forsikringsselskab for at høre, om du på nogen måde er dækket. Derudover kan du få en varmeblæser, der kan hjælpe med at tørre tingene, der har været udsat for vandet.