Energiudgifterne på et almindeligt – og måske endda ældre – hus kan være meget høje, men heldigvis findes der mange måder at reducere energiudgifterne på. Her har vi samlet en lille liste over ting, du kan gøre for at få et mere energivenligt hus.

Nye vinduer

Det største potentiale i forhold til at nedbringe varmeregningen er ved at skifte vinduerne ud – mange kan faktisk reducere deres varmeregning med op til 30 procent blot ved at få mere energivenlige vinduer. Det kræver naturligvis en investering at skifte alle vinduer ud, men det er det hele værd i sidste ende. Gevinsten mærkes nemlig meget hurtigt i form af lavere energiforbrug og et bedre indeklima – og så øger det jo også husets værdi betragteligt. Besparelsen afhænger naturligvis af husets varmekilde, men det kan give en besparelse på over 3000 kr. om året.

Isolering

Dårlig isolering er også en stor synder, når det gælder varmeregningen. I mange boliger er det derfor en god idé at gå husets konstruktioner efter – en total efterisolering får nemlig huset til at holde bedre på varmen. Det er blandt andet en god idé at gennemgå tagkonstruktioner, lofter og skråvægge, da det ifølge Energistyrelsen sker op til 30 procent varmetab i et hus op gennem taget på grund af dårlig isolering. Det kan derfor være en kæmpe fordel af efterisolere taget, så huset bliver bedre til at holde på varmen.

Opvarmning

Oliefyret er også en stor synder, så skrot det gamle oliefyr. Det kan med fordel erstattes af et nyt, kondenserende oliefyr, fjernvarme eller et træpillefyr. Der er mange penge at spare ved denne udskiftning. Det er selvfølgelig også en stor investering og en lang tilbagebetalingstid, men det kan ifølge Bolius føre til en besparelse på 7000-8000 kr. pr. år – selvfølgelig afhængig af husets størrelse.

Ventilation

Varmen forsvinder, når man lufter ud, så hvis dit hus er godt isoleret, kan det være en kæmpe fordel at investere i et varmegenvindingsanlæg. Et sådant anlæg koster omkring 50.000 kroner, men gør at du kan spare helt op til 25 % af varmeudgiften. Det virker dog kun, hvis husets isolering allerede er i orden.

Hvis du gerne vil have et mere energivenligt hus, så kan du læse mere her.