Har du nogensinde overvejet at begynde at rense din egen bilmotor? Det virker måske som et besværligt projekt, men det er det i virkeligheden ikke. Når du husker at rense din bilmotor, kan du holde den fri for snavs og dermed mindske risikoen for rust og slid.
Dog er der nogle forskellige ting, du skal være opmærksom på, før du kaster dig ud i det.
Sæt god tid af til det
Selvom det ikke er svært at rense din egen bilmotor, tager det alligevel noget tid. Derfor skal du sætte god tid af til det, så du har tid til at gøre det ordentligt. Desuden skal du sørge for, at din motor er kold, før du begynder på det.
Det er vigtigt, at du renser din motor et sted, hvor alt vand og skidt ikke løber direkte ned i dit afløb.
Brug de rette renseprodukter
Når du skal rense din motor, skal du bruge nogle bestemte renseprodukter til det. Det fungerer ikke, hvis du bruger almindelig sæbe og vand. Du har brug for et effektivt rengøringsmiddel, der kan fjerne både fedt og olie.
En motorrens kan bruges til både mindre pletter og til at vaske hele din motor. Du kan også lægge hele reservedele i blød for at vedligeholde dem. Desuden kan motorrens også bruges, hvis du får olie- eller fedtpletter på dit tøj eller andre tekstiler.
Når du renser din motor, er det en fordel at bruge en hård børste, der kan fjerne alt skidt. Du kan f.eks. komme din motorrens på din børste.
Efterfølgende skal du skylle din motor grundigt af med rent og koldt vand. Det er vigtigt, at du sørger for, at den bliver helt ren for motorrens.
Når din motor skal tørre, kan du enten sætte den til at lufttørre eller selv tørre den af med et håndklæde.